hr konsulent
Skanderby: Et fælles fokus på kultur skaber arbejdsglæde og høj trivsel
En case om i fællesskab at skabe trivsel
For et par år siden var trivslen hos IT-virksomheden Skanderby A/S til den lave side. Med ønsket om at medarbejderne skulle være lige så glade som kunderne, tog ledelsen i Skanderby derfor fat i heikon for at skabe en stærkere kultur i virksomheden.
“Heidi har lavet et “Stærkere sammen” forløb for os, der er et kultur- og organisationsprojekt med trivselsmåling – og det har allerede givet gode resultater. Jeg er helt sikker på, at vi på den konto går et godt 2. halvår i møde.”
Michael Skanderby
CEO, Skanderby A/S
Heikon lavede således en kulturanalyse for at involvere både ledelse og medarbejdere i det fælles arbejde med at skabe en trivselsskabende kultur på tværs af organisationen.
Kulturanalysen består af observationer, interviews og samtaler, der bringer værdifulde pointer og indsigter ind i virksomheden. Hos medarbejderne i Skanderby var det ingen undtagelse, da mange gode idéer blev bragt på banen fra hele organisationen, hvilket førte til konkrete initiativer, herunder en mindre organisationsændring og et øget fokus på ledelse.
Resultatet er en betydelig forbedring af trivselsscoren, hvor ledelsesscoren især er bemærkelsesværdig. Dette viser, at fokus og vilje til at arbejde med trivsel har en markant indvirkning. Ligeledes er det vigtigt at afsætte tid og ressourcer til at prioritere vigtige samtaler og lytte til medarbejdernes input, da dette bidrager til at øge trivslen på arbejdspladsen og gøre Skanderby til et godt sted at arbejde.
Proces og vedholdenhed skaber trivselsresultater
For at sikre, at det store arbejde med at skabe en stærkere kultur og forbedre trivslen lykkes, er processen altafgørende. Især fokuserer vi på at involvere alle – fra medarbejdere til ledere – i at forstå, at det er et fælles ansvar at skabe en trivselsskabende kultur.
Denne proces har vi gennemført to gange over en periode på to år, og vi kan derfor konstatere, at trivslen er steget. Vedholdenheden i at implementere de nye initiativer, sammen med det stærke fokus på at skabe en kultur, der fremmer arbejdsglæde, har gjort en markant forskel for Skanderby.
“Jeg kan varmt anbefale Heikon til andre virksomheder, der ønsker at styrke deres virksomhedskultur og medarbejdernes trivsel.
For to år siden startede vi et forløb med Heikon med det formål at skabe en stærkere sammenhængskraft i Skanderby. Heikon gik grundigt til værks med trivselsmålinger, samtaler, ledermøder og workshops, og det har ført til en markant forbedring af trivslen på flere parametre. Vi har oplevet en mere positiv arbejdskultur, og det er en stor glæde at se, at vores medarbejdere trives bedre på jobbet. Men arbejdet fortsætter og vi har bl.a. igangsat nye initiativer med temaer som feedback og psykologisk tryghed.
Heikon har været en uvurderlig samarbejdspartner i processen med at styrke vores virksomhedskultur, og Heidi har vist stor ekspertise og engagement i dette arbejde. Jeg vil derfor gerne anbefale Heikon til andre virksomheder, der ønsker at styrke deres virksomhedskultur og medarbejdernes trivsel.”
Michael Skanderby
CEO, Skanderby A/S
Proces i 3 faser
Med denne proces sikrer vi kontinuerligt fokus på trivsel og arbejdsglæde, samt bruger de rette indsatsområder og værktøjer til at skabe en fælles virksomhedskultur, hvor både medarbejdere og ledere oplever værdi og arbejdsglæde.
1. Trivselsmålinger og interviews
Forløbet startede med en kultur- og trivselsmåling, som måler relevante faktorer med indvirkning på trivsel og motivation, samtidig med at der stilles åbne spørgsmål vedrørende virksomhedens kultur. Baseret på denne temperaturmåling iværksættes samtaler og interviews for at opnå en dybere forståelse af kulturens komponenter og identificere muligheder for forbedringspotentialer.
2. Anbefalinger og nye værktøjer
Baseret på de indledende analyser modtog Skanderby en række værktøjer og anbefalinger at arbejde med. Formålet med disse værktøjer er at ruste virksomheden til at kunne implementere og arbejde med trivsel på egen hånd i fremtiden.
Som direktør i Skanderby, Michael, siger:
“Arbejdet fortsætter, og vi har blandt andet indledt nye initiativer med temaer som feedback og psykologisk tryghed”
3. Temaworkshops
For at sikre det bedst mulige grundlag for Skanderby i arbejdet med en sund kultur og trivsel blev der afholdt interne workshops for både medarbejdere og ledere med fokus på udvalgte temaer. Disse temaer blev udvalgt på baggrund af områder i analysen, der viste muligheder for forbedring.
Hvem er Skanderby A/S?
Skanderby er specialister i 365 Business Central og leverer komplette Dynamics-løsninger af højeste kvalitet. De sætter kunden i centrum og samarbejder tæt med dem for at skabe robuste og fleksible løsninger, der passer til hver enkelt virksomhed. Skanderby arbejder målrettet på at analysere kundernes forretningsprocesser, så de kan designe IT-løsninger, der opfylder behovene og optimerer så mange processer som muligt.
“Vi har oplevet en mere positiv arbejdskultur, og det er en stor glæde at se, at vores medarbejdere trives bedre på jobbet.”
Vi skaber stærke organisationer
Jeg grundlagde heikon i 2018 med en ambition om at skabe stærke organisationer. Jeg er uddannet cand.merc. og har arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer siden 2006.
Heikon har stor ekspertise inden for kulturprojekter, HR og ledelse, som gør os i stand til at hjælpe jer med at skabe stærke organisationer.
Vi elsker vores felt, og derfor arbejder vi altid på at forstå den nyeste forskning og omsætte den til håndgribelige redskaber og konkrete tiltag, der gør en forskel for jeres organisation.
Heidi K. Frederiksen
HR Konsulent – Ejer af heikon