hr konsulent
Trivsel og Samarbejde
Tid til at gå offline, mærke roen og grine sammen med dine kolleger.
I denne workshop skal vi arbejde med nogle af de teknikker, som skaber bedre trivsel og samarbejde. Vi har taget det bedste fra mindfulness, yoga og teamudvikling og kogt det sammen til en sjov og nærværende workshop med det formål at skabe;
– Bedre koncentration og hukommelse
– Større tålmodighed og indlæringsevne
– Bedre samarbejde og fællesskab blandt deltagerne
Workshoppen indeholder en kombination af øvelser, så vi både arbejder med teknikker til øget ro og balance i kroppen og får grint sammen over sjove samarbejdsøvelser.
Workshoppen faciliteres af Regina Pacheco og Heidi Frederiksen, der har mange års erfaring med at skabe trivsel og stærke teams.
Hvorfor inddrage yoga i en workshop til udvikling af teams?
Lad mig først slå fast, at yoga er et godt værktøj til at skabe øget trivsel. Forskning viser, at de lette kropsstillinger i yoga udført i langsomt tempo og med rolig vejrtrækning har en utrolig positiv indvirkning på vores velbefindende og på vores koncentration, indlæringsevne og tålmodighed. Der findes mange studer om emnet, så kig f.eks. her https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-forklarer-derfor-bliver-vi-lykkelige-af-yoga
Når vi inddrager disse øvelser i en workshop til teamudvikling, så giver vi plads til at være stille sammen og lave IKKE konkurrencemæssige øvelser, så udover den gode effekt øvelserne har på den enkelte deltager, så er man i teamet sammen om et fokus på den mental sundhed, og det fremmer fællesskabsfølelsen.
Men indeholder workshoppen kun yogaøvelser?
Nej. Formålet med workshoppen er at skabe stærke teams, så vi inddrager også sjove og udfordrende samarbejdsøvelser og faciliterede samtaler i teamet, så I går fra workshoppen stærkere sammen og med nye perspektiver på trivsel og samarbejde i teamet.
Hvordan hører jeg nærmere om denne workshop?
Vi er altid klar på en uforpligtende snak, så skriv eller ring til Heidi fra Heikon på 2965 2191 eller heidi@heikon.dk
Om os
Regina Pacheco
Regina er en mexikansk yogalærer med over 12 års erfaring inden for det bevidste bevægelsesområde, hvor hun bl.a. arbejder med kroppens værktøjer i samarbejde med praktiserende læger. Hun er uddannet i Business Administration og har tidligere udforsket lederstillinger, men har de seneste år kombineret sin viden om kroppen og mønstre i arbejdslivet til at hjælpe teams til bedre trivsel og balance.
Heidi Frederiksen
Heidi er uddannet Cand.merc. og har de sidste 14 år hjulpet organisationer, ledere og teams til bedre samarbejde og trivsel. Hun har arbejdet med et hav af virksomheder som Jyske Bank, LEGO, MHI Vestas og mange ejerledede SMV’er, hvilket gør hende i stand til at skræddersy en workshop, der passer til netop din virksomheds behov.